Fluebinding er for mig en hobby i hobbyen, hvor jeg vinteren igennem bruger timer på at tænke mig tilbage til åen, og drømme om næste års ture.
Jeg har igennem mange år bundet alle former for fluer fra små tørfluer til store saltvandsfluer. Dog er det igennem de sidste mange år primært været laksefluer, der har været mit fokus. Med mit hjemmevand ved Skjern Å, ligger mit fokus i at få lavet nogle fluer der er optimale til det fiskeri jeg dyrker derude.
Jeg henter inspiration til mine fluer fra specielt vestkysten af Amerika, Irland og selvfølgelig fra vores skandinaviske fluer. Da Skjern Å jo løber ud mod vest, kalder jeg det noget så uoriginalt som min Wæst-coast style. Egentligt er mine fluer mere nogle typer af fluer, jeg synes passer til forskellige pladser og situationer, og så varierer jeg farverne efter forholdene.
Kig forbi min plads på fluebinderpodiet, og tag en snak om ideer og hvorfor jeg gør som jeg gør. Hvem ved om det kan føre til nye ideer og måder at fiske på, på begge sider af podiet.