Jeg blev fanget af fluefiskeriet allerede som 8-årig og har dyrket det lige siden. Som 10-årig begyndte jeg at binde mine egne fluer, og det sus det gav at fange fisk på egne fluer satte nysgerrigheden og kreativiteten i gang.
I dag er jeg 46 og har deltaget i flere fluebindingskonkurrencer, blandt andet DM i fluebinding i 2019 hvor jeg fik en 1. plads med hjem.
Jeg har fisket rigtigt mange af vores hjemlige arter på fluegrejet og hvis turene går udenlands, er det også fluefiskeriet der bliver vægtet.